Æblegrød som tilbehør

Hjemmelavede træstammer

img_5005

En tur forbi bageren resulterer ofte i en træstamme i min familie, de smager jo så godt. Kagerester siger du? Ja det er jo det, det er lavet af. Heldigvis havde jeg en masse kagerester i fryseren (jeps, gemmer altid det der enten ikke bliver spist, eller ikke lykkedes helt som ønsket), som jeg tænkte kunne blive til hjemmelavet træstammer. Det er faktisk ikke så svært, som man tænker. De smager mindst lige så syndige som bagerens, og det bedste er, at du ved, hvad der er inden i dem. Prøv dem!:

 

Ingredienser til hjemmelavede træstammer:

( 25 stk.)

Træstammemasse:

  • 700 g kagerester (jeg brugte en blanding af; Chokoladekage, makronkager og mørdejstærter med blåbær/marcipan fyld, men al slags kagerester kan bruges)
  • 5 spsk kakao
  • 3 spsk jordbærmarmelade
  • 3 spsk romessens
  • 1 spsk “rigtig” rom

Marcipanmasse:

  • 400 g marcipan
  • 30 g glucose
  • 150 g flormelis + ekstra til rulning

Andet:

200 g mørk chokolade

 

Fremgangsmåde til hjemmelavede træstammer:

Træstammemasse:

  1. Kom alle kagerester i en skål, eller blender hvis du er så heldig at have sådan en. Rør/blend til en ens og blød masse, og sæt derefter på køl i 30 minutter.
  2. Efter køl deler du massen om i nogle dele, og ruller ud til små ruller i ønsket størrelse.
  3. Sæt nu igen på køl mens du laver marcipanmassen.

Marcipanmassen:

  1. Rør marcipan, glucose og flormelis sammen. (kan med fordel gøres på en røremaskine, hvis man har sådan en, ellers rører du bare i hånden).
  2. Saml marcipanmassen og kom den i en pose og på køl i 15 minutter.

Samling af hjemmelavede træstammer:

  1. Rul marcipanen ud i rektangler passende til træstammerullerne, som du har lavet.
  2. Placer træstammerullerne på den udrullet marcipan og rul.
  3. Sørg for at lukke marcipanen, og placer lukningen nedad.
  4. Efter samling af alle ruller og marcipan, sæt på køl mens chokoladen tempereres (hvis du ikke ønsker at temperere chokoladen, kan du bare smelte det hele og derefter dyppe).

Temperering af chokolade:

  1. Hak 200 g chokolade fint (her er det godt at hakke den fint, da den er lettere at smelte i den senere i processen) , og kom 2/3 i en mikrobølgesikker skål.
  2. Kom den anden 1/3 i en anden skål.
  3. Start med at give chokoladen 30 sek. i mikroovnen og rør rundt.
  4. Gør dette endnu en gang, og så burde den snart begynde at smelte – sørg for at måle temperaturen løbende (denne skal op på 45-50 grader (og må ikke overstige 50!!!)
  5. Varm 5 sekunder af gangen, og mål løbende temperaturen.
  6. Når chokoladen er nået ca. 45 grader, stopper du, og tilsætter den sidste del hakket chokolade.
  7. Nu skal chokoladen afkøles til ca. 30-32 grader.
  8. Når denne er på den rette temperatur, er det bare at dyppe træstammerne i chokoladen og sætte til størkning.
  9. Gentag med alle træstammer og sæt på køl og NYD.

Velbekomme!

Og Hey! Følg gerne bloggen oppe i hjørnet på den grønne knap FØLG BLOG – så er du sikker på at du ikke går glip af nogle opskrifter!

img_4997 img_4998 img_4999

img_5001

img_5002

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Æblegrød som tilbehør