Hjemmelavet donuts

Når det virkelig skal være syndigt, skal man lave donuts! De lækreste smagfyldte og søde domuts. Herhjemme kan vi godt lide dem vendt i sukker eller med glasur, men man kan jo gøre som man har lyst til. Prøv dem, det er faktisk ikke så kompliceret som du lige går og tænker.
Ingredienser:
(10 små donuts og tilsvarende donutsholes.)
- 260 g mel
- 40 g sukker
- 13 g gær
- 25 g smør
- 1 dl mælk
- 1/2 tsk salt
Andet:
- 3/4 l Solsikkeolie
- 200 g flormelis
- Frysetørret hindbær
- Sukker
Fremgangsmåde:
Dej:
- Start med at opvarme smør og mælk, til flydende masse – stil herefter til afkøling, til den er fingervarm.
- Når mælken er fingervarm, tilsæt nu gær, sukker salt, og rør rundt.
- Tilsæt æg og rør rundt.
- Tilsæt til sidst mel lidt efter lidt til en blød og blank dej.
- Sæt dejen til hævning et lunt sted i ca. 1,5 time.
Formning og stegning:
- Rul dejen ud til ca. 1 cm tykkelse med en kagerulle.
- Udstik i ønskede form – en stor ring og en lille.
- Gentag med resten og lad dem hæve i 30 minutter.
- Opvarm olien. Olien er varm, når den bobler og syder omkring en træ-tandstik.
- Nu kan du stege donuts i olien.
- Lad dem stege i ca. 2-3 minutter på hver side afhængig af tykkelse.
- Når de er stegt færdig, lægges de til afdrypning på køkkenrulle.
- Når de er afkølet, dyppes donuts’ne i glasur og drysses med frysetørret hindbær.
Velbekomme!
Ingen kommentarer endnu