Hjemmelavet is med cookiedough
Jeg har tidligere ytret min kærlighed for cookiedough – nærmere svaghed for cookiedough. Derudover kan jeg virkelig godt lide is og tænkte derfor jeg ville blande disse to herligheder. Denne opskrift er simpel og enkel og perfekt til dessert, når du får gæster på besøg. Prøv den, du vil ikke fortryde!:
Ingredienser til is med cookiedough:
(0,75 l is)
- 4 æggeblommer
- 4 spsk sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 5 dl fløde
- 1,5 dl sødmælk
- Opskrift på cookiedough findes her
Fremgangsmåde:
- Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig æggesnaps.
- I mellemtiden pisker du fløden til en meget let skum, mere flydende end fast.
- Bland disse to sammen til en homogen masse og tilsæt herefter sødmælk
- Kør på en ismaskine, hvis du har denne og bland cookiedough i til sidst, når massen er tyktflydende.
- Hvis du ikke har ismaskine, kom så massen i den ønskede beholder og lad det fryse en 1 time, hvorefter du tilsætter små stykker af cookiedough under omrøring. Rør hver time til fast masse.
- Frys til isen skal spises.
Velbekomme!
Ingen kommentarer endnu