Choko-chiagrød med friske figner

Luksus blondie med blomme og marcipan

Luksus-blondie-med-blommer-og-marcipan

Opskrift lavet for ChriChri.dk

Efteråret er her, blommerne er her og de er ovenikøbet sødest og sprødest lige nu! Jeg elsker en god blondie – hvem gør ikke det? En blondie er hurtig og enkel at lave, og er perfekt at lave en fredag eftermiddag til dessert en fredag aften. En god blondie er fyldt med god chokolade og massere af smør og, hvis det skal være ekstra luksus, er blondien med massere af marcipan! Denne luksus blondie kan laves med lige den frugt eller de bær, du har liggende derhjemme. Du kan hakke frugterne og komme dem i dejen, eller komme dem ovenpå i et flot mønster. Kun fantasien sætter grænser! Her er opskriften:

 

Ingredienser til Luksus blondie med blommer og marcipan:

  • 50 g hvid chokolade
  • 60 g smør
  • 1 æg
  • 100 g sukker
  • 1 tsk vaniljepaste
  • 50 g mel
  • 85 g revet marcipan
  • 2 blommer
  • Flormelis til pynt efter blondien er bagt

 

Fremgangsmåde:

  1. Smelt smør og chokolade i en gryde – sørg for at røre det rundt, da chokoladen ellers godt kan klumpe lidt. Lad den herefter køle lidt af inden du tilsætter den 3. næste trin.
  2. I en større skål piskes æg, vaniljepaste og sukker til en luftig og fyldig æggesnaps
  3. Bland smør og chokolade ned i æggesnapsen, vend lidt af gangen i æggesnapsen
  4. Si mel ned i dejen og vend forsigtigt dejen rundt, så du ikke banker al luft ud.
  5. Hak de to blommer (gem en halv til toppen) og riv marcipanen.
  6. Vend både blommer og marcipan i blondiedejen, og pynt med den sidste halve blomme på toppen. Pres blomme stykkerne lidt ned i blondiedejen, så de stadig ses fra toppen.
  7. Bag blondien i ovnen ved 175 grader i 30-35 minutter – til gylden.  OBS!: Den må gerne være blød og smovset (eller den SKAL). Giv den derfor ikke for meget.
  8. Lad blondien sætte sig på køl i 1-2 timer og server herefter med drysset flormelis på toppen af blondien.

Velbekomme!

Og Hey! Følg gerne bloggen oppe i hjørnet på den grønne knap FØLG BLOG – så er du sikker på at du ikke går glip af nogle opskrifter!

Luksus-blondie-med-blommer-og-marcipan

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Choko-chiagrød med friske figner