Små syndige karamel snitter

Brunkager med mandler

Brunkager-mandler

Nu er den hyggeligste måned på året igang, hvis du spørger mig. Den er fyldt med glæde, hygge med familien og en masse lækre kager og sager. En kage der altid bliver bagt hos mig er brunkager. Så lækre og så sprøde! Brunkagedejen kan nemt laves flere dage i forvejen og kan sagtens fryses. Når brunkagedejen er kølet af, er det bare at skære tynde brunkageskriver. Så lækkert!

Brunkager med mandler:

(Ca. 60-80 små brunkager)

  • 135 g smør
  • 140 g brun farin
  • 85 g lys sirup
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 tsk nelliker
  • skal fra 1/2 appelsin
  • 1 tsk ingefær
  • 3 tsk kanel
  • 1,5 spsk vand
  • 1 tsk natron
  • 285 g mel
  • 70 g mandler

 

Fremgangsmåde:

  1. I en gryde blandes smør, brun farin og lys sirup og smeltes til den tykner en smule. Tag den herefter af varmen
  2. I en skål blandes vand og natron, som hældes over siruppen. Pas på, siruppen vil bruse op mens du rører rundt
  3. I en stor skål blandes alt det tørre, krydderier og mel
  4. Hæld nu siruppen ned i melblandingen under omrøring. Hvis du har en røremaskine, så brug K-spatlen til at røre brunkagedejen
  5. Til sidst hakkes mandler og tilsættes brunkagedejen
  6. Brunkagedejen deles nu i to og kommes i folie. Brunkagedejen formes eller rulles som ønskede “runde eller kantede” stænger
  7. Sæt nu brunkagedejen på køl til dagen efter eller til den er afkølet helt
  8. Når brunkagedejen er afkølet helt, skæres den ud i små tynde skiver. Disse er skåret ud i 0,2-0,3 cm, altså meget tynde. Brunkagerne hæver op under bagning
  9. Bag nu brunkagerne ved 200 grader i 7-10 minutter
  10. Afkøl herefter på en rist

Velbekomme og glædelig jul!

 

Brunkager-mandlerimg_6870

img_6871

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Små syndige karamel snitter