Valentinskage - små kager med jordbærmousse

Øllebrød med hvid chokoladecreme

Øllebrød

Er du ligesom mig opvokset på øllebrød? Så kender du til den søde smag der er perfekt med fløde på! Denne øllebrød har jeg lavet til en luksus udgave med hvid chokoladecreme, som består af hvid chokolade og fløde. Fløden kommer du jo alligevel på, så hvorfor ikke lave den ekstra syndig med hvid chokolade? Hvis du synes den kommer til at blive for sød, kan du jo begrænse sukkeret i øllebrøden. For mig er en god øllebrød en der er lavet på et fuldkornsrugbrød med massere af kerner. Min mor stavblendede altid vores øllebrød helt blank, men efter jeg er blevet ældre kan jeg godt lide min med lidt bid i. Jeg vil derfor anbefale at man stavblender nogle af kernerne væk, og lader resten blive til at give lidt ekstra tekstur. Er du til mælk, fløde, flødeskum eller noget helt tredje? Så kom gerne med dit bud på din ynglingstopping nede i kommentarfeltet.

Jeg elsker desuden at dække fint op, selvom det “kun” er en portion øllebrød. Hvis du også gør det, bør du tage et kig hos hjemmesiden moodings hvor du kan finde både fine tallerkener og skåle  eller fint bestikDe har endda altid fri fragt! Jeg tror hvertfald jeg skal ind og shoppe lidt til min samling af skåle, fade og bestik, så jeg kan skyde endnu flere opskrifter med fint service.

Ingredienser til Øllebrød med hvid chokoladecreme:

(2 l færdiglavet øllebrød)

Hvid chokoladecreme:

  • 1 dl fløde
  • 100 g hvid chokolade

Øllebrød:

  • 1000 g fuldkornsrugbrød
  • 1 nisse øl
  • 200 g brun farin
  • vand til at dække rugbrødet med og til bunden af gryden
  • 1 nip salt
  • Fløde til topping

Andet til topping:

  • Mælk
  • Fløde

Fremgangsmåde til Øllebrød med hvid chokoladecreme:

Hvid chokoladecreme:

  1. Hak chokoladen fint og kom den i en skål
  2. Opvarm fløden og hæld den herefter over den hakkede chokolade
  3. Rør i midten med en dejskraber til cremen er helt blank og fri for klumper
  4. Sæt på køl med folie helt ned til cremen, så der ikke danner sig kondens
  5. Cremen køles til den er helt afkølet (5 grader) hvorefter den piskes luftig
  6. Piskningen tager maks 30 sekunder – pas på med at piske for længe – så kan den skille

Øllebrød:

  1. Hak rugbrød i små tern og kom dem i en gryde
  2. Hæld vand over rugbrødet så det dækker
  3. Lad det stå og trække i 30 minutter
  4. Hæld nu det meste af vandet fra gryden så der kun lige er i bunden af gryden, så det ikke brænder på
  5. Varm den udblødte rugbrød op – sørg for at røre jævnligt, da det ellers kan brænde på
  6. Når rugbrødet begynder miste sin form tilsættes øllen
  7. Lad øllebrøden varme videre hvorefter du tilsætter brum farin og salt
  8. Kog øllebrøden til den er helt blød hvorefter de største klumper og kerner stavblendes
  9. Server med hvid chokoladecreme og fløde eller mælk

Og Hey! Følg gerne bloggen oppe i hjørnet på den grønne knap FØLG BLOG – så er du sikker på at du ikke går glip af nogle opskrifter!

Øllebrød

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Valentinskage - små kager med jordbærmousse