Hjemmelavet saltkaramel

Banankage med mørk karamelchokolade

Banankage med karamelchokolade

Opskriften er udviklet til Chrichri. 

Banankage er og bliver en af mine kagefavoritter. Og hvis det så er en banankage med karamelchokolade, en karamel der er hældt ned over mørk chokolade! MUMS! Tænk en bløde karamelchokolade der passer perfekt til den søde banansmag. Denne banankage er delt op i to slags banankage. En som en reel banankage og en banankage med kakaosmag og farve. Det giver den flotte kombination af farver med bananbunde i flere lag. Banankagen er perfekt at lave til den lille eftermiddag- eller aftenskaffe.

Kagen eller karamelchokoladen tager i sig selv ikke lang tid at lave eller pynte – afkølingstiden er den “længste”. Jeg har flere banankager her på bloggen, blandt andet denne banankage med chokolademousse, eller banankage med karamelfrosting. En banankage kan jo nemt laves i mange varianter, med chokolade, nødder eller andet lækkert. Hvis du har lyst, ville enten valnødder eller hasselnødder passe perfekt i denne banankage med karamelchokolade. Og nu til opskriften:

 

Ingredienser til Banankage med karamelchokolade:

(5-7 personer)

Banankagedej:

  • 100 g brun farin
  • 50 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 3 æg
  • 100 g smør
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 g mel
  • 1 nip salt
  • 2 store modne bananer
  • 2 spsk kakao til halvdelen af dejen

Karamelchokolade:

  • 100 g sukker
  • 2,5 dl fløde
  • 300 g mørk chokolade

Andet:

  • Chokolade påskeæg
  • Guldsstøv
  • Rød skovsyre

 

Fremgangsmåde til Banankage med karamelchokolade:

Banankagedej:

  1. Pisk sukker, vaniljesukker og æg til en luftig æggesnaps
  2. Smelt smør og vend sammen med æggesnapsen
  3. I en skål blandes mel, salt og bagepulver hvorefter det sies i æggesnapsen
  4. Mos bananerne godt og vend dem i kagedejen
  5. Beklæd to små springforme af 12 cm diameter med bagepapir i bunden
  6. Hæld halvdelen af dejen i den første springform
  7. I den resterende dej tilsættes kakao og blandes rundt
  8. Dejen med kakao hældes nu i den anden springform
  9. Bag banankagerne ved 175 grader varmluft i 25-30 minutter – tjek ved at stikke en nål i – de er færdige når dejen slipper
  10. Lad banankagerne afkøle helt før de halveres
  11. Lav i mellemtiden karamelchokoladen

Karamelchokolade:

  1. Smelt sukker i en gryde ved mellem varme (tager ca. 7-12 minutter) OBS: rør ikke rundt i sukkeret, da det ellers vil klumpe.
  2. I en anden gryde varmes fløden op til lige under kogepunktet (hvor det er på vej til at boble)
  3. I mellem tiden hakkes chokoladen og kommes i en skål
  4. Hæld den varme fløde over det smeltede sukker under omrøring af et par gange (her bobler det meget op)
  5. Når al fløden er rørt i sukkeret hældes karamellen over den hakkede chokolade
  6. Lad den stå et minut hvorefter karamelchokoladen røres rundt med en dejskraber
  7. Afkøl karamelchokoladen til den har stuetemperatur og kan smøres ud

Samling af banankagen:

  1. Halver begge banankager på midten
  2. Placer den nederste bund på det ønskede fad og smør karamelchokolade ud – dette gøres lettere ved løbende at dyppe skeen i vand
  3. Smør gerne karamelchokoladen på alle bundene før de placeres på hinanden, da de godt kan blive mast af at blive presset under omsmøring af karamelchokoladen
  4. Placer bundene ovenpå hinanden og smør evt med resterende karamelchokolade på siderne
  5. Pynt med chokoladeæg, guldstøv og skovsyre
  6. Kom kagen på køl en times tid inden servering

Velbekomme!

 

 

Husk forresten at følge bloggen ved at klikke på den grønne knap oppe til højre! Så er du sikker på ikke at gå glip af nogle opskrifter. På min  @Nannabroe kan du også løbende holde øje med nye opskrifter.

img_7691 img_7693 img_7694

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavet saltkaramel