Jubilæumskage med chokoladebund og blåbærskum

Små blåbærtærter med hvid chokolade

Er der noget jeg virkelig godt kan lide, så er det friske tærter! Disse små blåbærtærter er så søde og friske på samme tid – og så smager de jo bare af en mere. Tærterne er lavet i de sødeste små forme, hvilket giver nogle små blåbærtærter der kan serveres enkeltvis frem for én stor tærte. Blåbær har en fantastisk smag, hvis du spørger mig – det samme har hvid chokolade. Mums!

De små blåbærtærter kan sagtens laves dagen før du skal bruge dem, da blåbærchokoladen nemlig skal køle helt af inden servering.

Samlet set vil jeg tro at man skal bruge 45-60 minutter fra start til at du har små blåbærtærter klar til afkøling i køleskabet. Ikke helt skidt, vel? Her kommer opskriften hvertfald:

 

Ingredienser til små blåbærtærter med hvid chokolade:

(10-12 stk)

Tærtebund:

  • 300 g mel
  • 200 g koldt smør i tern
  • 100 g sukker
  • 1 tak vanilje
  • 1 æg

Blåbærchokolade:

  • 225 g blåbær
  • 2 husblas
  • 4 spsk vand
  • 3 spsk sukker
  • 1/2 citron – citronsaften bruges
  • 200g hvid chokolade

Andet:

  • Frosne blåbær
  • Guldstøv

 

Fremgangsmåde til små blåbærtærter med hvid chokolade:

Tærtebund:

  1. I en skål mikses mel, sukker, vanilje og der tilsættes koldt smør i tern lidt af gangen
  2. Miks til du får en smuldret masse
  3. Tilsæt herefter ægget og rør til dejen har samlet sig – saml eventuelt resten i hænderne
  4. Placer mørdejen mellem to stykker bagepapir og rul den ud til ca.  0,5 cm tykkelse og sæt dejen på køl i 20-30 minutter (dette gør dejen lettere at arbejde med, når formene skal beklædes)
  5. Beklæd herefter dine ønskede forme med mørdej
  6. Bag bundene ved 190 grader i 10-12 minutter (til gyldne)
  7. Lad herefter bundene køle af mens du laver Blåbærchokoladen

Blåbærchokolade:

  1. Kom husblas i en skål fyldt med koldt vand – lad det trække i 10-15 minutter
  2. I en gryde kommer blåbær, sukker, vand og citronsaft i, og det koges til en blød grød
  3. Stavblend herefter blåbærgrøden, så klumper forsvinder
  4. Vrid herefter husblas for vand og tilsæt blåbærgrøden
  5. I en skål kommes hakket hvid hokolade i
  6. Den varme blåbærgrød hældes over den hvide chokolade – lad den stå 1 minut før du vender rundt med en dejskraber
  7. Bland grød med chokolade til en blød blåbærchokolade
  8. Fyld de små tærtebunde med blåbærchokolade og sæt dem herefter på køl i 2-3 timer – til de er helt afkølet
  9. Pynt til sidst de små blåbærtærter med frosne blåbær og guldstøv

Velbekomme!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jubilæumskage med chokoladebund og blåbærskum