Berlinere med vaniljecreme

Hjemmelavde koldhævede ølandsboller

Hvad er bedre end at vågne op og have bolledej klar til blot st komme i ovnen. Denne opskrift er super nem, da den blot skal stå natten over på køl og dagen efter skæres ud og bages i ovnen. Hvor nemt er det ikke lige? Jeg har planer om at lave disse boller i aften, så de kan bages imorgen til hyggelig morgenmad d. 24. December. Bollerne er bagt på en pizzasten hvilket gør dem endnu mere sprøde, og gerne i bunden af ovnen på massere af varme. Ølandshvede kan købes i de fleste dagligvarebutikker – alternativt kan Manitobamel bruges. Ølandshvede er klart min favorit, hvis jeg skal bage boller, da det giver en skøn smag til brødet.

Bollerne er bestemt et hit, og jeg glæderne mig allerede – både til morgenmadshygge og hygge hele dagen inden juleaften. God 4. Advent og juleaften imorgen ✌🏻

Glædelig jul!

Ingredienser til koldhævede ølandsboller:

(15 stk)

  • 25 g gær
  • 5,5 dl lunken vand
  • 3 spsk skyr
  • 3 tsk salt
  • 400 g ølandshvede
  • 300 g hvedemel

Fremgangsmåde til koldhævede ølandsboller:

  1. Bland gær og lunken vand, og opløs gæret
  2. Tilsæt skyr, salt og ølandshvede og rør sammen (Hvis du har en røremaskine, er dette nemmest)
  3. Tilsæt herefter hvedemel og rør til dejen er samlet og blevet elastisk og begyndt at løsne sig fra dejkrogen
  4. Kom plastik over skålen og sæt den på køl natten over til koldhævning
  5. Morgenen efter tages dejen ud på køkkenbordet og hæver 45 minutter inden de skæres ud og sættes på bagepapir
  6. Opvarm ovnen (gerne med en stenplade) til 250 grader
  7. Når ovnen er opnået graderne sættes bollerne ind på stenpladen – du skubber dem ind ved at skubbe bollerne ind på bagepapiret som bager med
  8. Bag bollerne i ovnen ved 8-10 minutter til gyldne
  9. Spis med det samme med massere af smør!

Velbekomme!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Berlinere med vaniljecreme