Nytårskage - Passionsfrugt Cheesecake

Brownie med nougat og kirsebærganache

Hvis der er noget der hører julen til, så er det nougat og kirsebær. Nougat kan bruges i alle lækre desserter og til konfekt med marcipan. Kirsebærsaucen er nok noget vi typisk forbinder med risalamande, men kirsebær er et bær der også er godt med chokolade. Denne kage brownie med nougat og kirsebærganache, er en brownie fyldt med nougatstykker og toppet med en blød kirsebærganache lavet på kirsebærsauce og hvid chokolade. Brownien er perfekt til den næste eftermiddagskaffe til en hyggelig julehygge der ikke skal bestå af æbleskiver. Kagen kan nemt laves flere dage i forvejen og kan stå på køl indtil den skal serveres. Eventuelt kan brownien laves i god tid, og fryses inden den skal tilsættes kirsebærganache.

Ingredienser til Browie med nougat og kirsebærganache:

6-8 personer

Let til mellem svær

Brownie med nougat:

  • 165 g smør
  • 175 g mørk chokolade
  • 220 g sukker
  • 3 æg
  • 3/4 tsk salt
  • 100 g mel
  • 100 g hakket nougat

Kirsebærganache:

  • 2,5 blad husblas
  • 300 g kirsebærsauce
  • 6 spsk fløde
  • 0,5 dl sødmælk
  • 250 g hvid chokolade

Hvid Chokoladepynt:

  • 100 g hvid chokolade
  • 1 tsk solbærstøv

Andet:

  • Røde chokoladekugler eller andet

 

Fremgangsmåde til brownie med nougat og kirsebærganache:

Brownie med nougat:

  1. Smelt smør og chokolade i en gryde
  2. I en skål piskes en luftig æggesnaps af sukker og æg
  3. I en anden skål blandes mel og salt
  4. Når smør og chokolade er smeltes, blandes det med den luftige æggesnaps
  5. Til sidst vendes det tørre i den luftige chokoladeæggesnaps
  6. Beklæd en 20 cm springform med bagepapir i bunden
  7. Hæld browniedejen i springformen og drys med hakket nougatstykker
  8. Bag brownien ved 185 grader alm luft i 30-35 minutter
  9. Afkøl brownien helt inden kirsebærganache laves og tilføjes ovenpå brownien

Kirsebærganache:

  1. Udblød husblas i rigeligt vand i 10-15 minutter
  2. Opvarm kirsebærsauce, fløde og sødmælk i en gryde til lige inden det koger
  3. Hak hvid chokolade og kom det i en skål
  4. Hæld den varme kirsebærsauce over den hvide chokolade og rør i bunden af skålen med en dejskraber
  5. Tilsæt husblas til den lune masse og rør det ud
  6. Blend massen med en stavblender, så kirsebærrene er blendet ud

Støbning og pyntning af kage 

  1. Placer den afkølede brownie på et fad og beklæd brownien i en kagering med kageplast
  2. Hæld noget af kirsebærganachen i små halvkugleforme (3 – 6 stk og 4 cm – 4 stk) og sæt dem på frys i 2-3 timer
  3. Hæld resten af kirsebærganachen over brownien
  4. Stil brownien på køl i 2-3 timer indtil kirsebærganachen har sat sig
  5. Når begge dele er fast og halvkuglerne er frosne, placeres de på kirsebærganachen
  6. Lav herefter et chokoladebånd ved at smelte den hvide chokolade til 27 grader
  7. Tilsæt solbærstøv så chokoladen bliver let rosa
  8. Klip passende kageplast til kagen og lad den ene side være klippet bølger og den anden lige
  9. Smør den flydende chokolade ud på båndet i et tyndt jævnt lag
  10. Placer båndet med chokoladen indad mod kagen hele vejen rundt
  11. Kom kagen på køl til chokoladen har sat sig
  12. Befri derefter forsigtigt kageplast fra chokoladen
  13. Pynt kagen med chokoladekugler
  14. Server kagen med det samme

Velbekomme!

 

2 kommentarer

  • Maja Pedersen

    Hej Nanna. Wow en flot kage! Kan dog ikke se at du har beskrevet, hvordan man skal lave det hvide chokoladebånd eller de små krymmelkugler? (går udfra sidstnævnte er noget du køber færdigt, men du må gerne tippe hvorfra).

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nytårskage - Passionsfrugt Cheesecake