Tærter med chokolademousse og karamel

Fastelavnsboller med to slags creme

Tiden nærmer sig snart, hvor det er tid til nybagte fastelavnsboller. Når januar er igang, kan jeg ikke vente til tiden med fastelavnsboller i alle bagervinduer. Og bagerne har allerede fyldt deres disker og vinduer med fastelavnsboller! Opskriften på disse fastelavnsboller med to slags creme er en skønherlig mundfuld. Opskriften deles i to, en del med vaniljecreme og jordbær og en chokoladecreme med marcipan. Fastelavnsbollerne er foldet, så cremen vender udad og der er derfor massere at mulighed for massere af god creme.

Fastelavnsbollerne er pyntet med glasur som hos bageren. Hvis du har lyst til at lave disse lækre fastelavnsboller med to slags creme, kan du med fordel lave cremen dagen inden. Fastelavnsbollerne kræver blot arbejdstid når cremerne skal laves, når dejen skal æltes og når fastelavnsbollerne skal formes og fyldes. Ud over dette skal de blot hæve og bages. Du kan lave massere at fastelavnsboller også inden det er for sent! Og nu til opskriften:

Ingredienser til fastelavnsboller med to slags creme:

(18 stk – 9 stk med vaniljecreme og 9 stk med chokoladecreme)

Sværhedsgrad: Let

Arbejdstid: 2 timer

Hviletid: 2 timer

Vanilje og chokoladecreme: 

  • 2 æg
  • 100 g sukker
  • 2 spsk majsstivelse
  • 3 dl sødmælk
  • 2 tsk vaniljepasta
  • 100 g mælkechokolade til halvdelen af den færdige vaniljecreme

Dej:

  • 25 g gær
  • 2,5 dl sød mælk
  • 2 spsk sukker
  • 1/2 tsk kardemomme
  • 1 æg
  • 1/8 tsk salt
  • 475-500 g hvedemel
  • 75 g smør

Andet:

  • Marcipan til halvdelen af fastelavnsbollerne
  • Jordbærmarmelade til den anden del
  • Glasur af flormelis og vand

Fremgangsmåde til fastelavnsboller med to slags creme:

Vanilje og chokoladecreme: 

  1. Bland æg, sukker, majsstivelse og vaniljepasta i en gryde
  2. Pisk ingredienserne godt sammen, så der ikke længere er klumper
  3. Tilsæt sødmælken
  4. Opvarm massen ved mellem varme og rør en vaniljecreme
  5. Når cremen begynder at slå bobler, skal den koges et par minutter mere, så den bliver kogt igennem og sætter sig
  6. Når cremen er kogt halveres cremen og den ene del kommes i en skål med film over og sættes på køl
  7. I den anden del tilsættes hakket mælkechokolade og vendes til denne er smeltet
  8. Hæld chokoladecremen i en skål og kom film ovenpå
  9. Sæt ligeledes på køl som vaniljecremen indtil den er helt afkølet
  10. Lav herefter dej til fastelansbollerne

Dej:

  1. Lun mælken til den er fingervarm
  2. Hæld mælken i en skål, tilsæt gær og opløs denne
  3. Tilsæt herefter sukker, kardemomme og æg
  4. I en skål blandes salt og mel
  5. Rør en blød dej sammen (Brug gerne røremaskine, hvis du ejer sådan en) når dejen har samlet sig tilsættes smør i små stykker
  6. Rør igen til en lind og blød dej
  7. Sæt dejen til hævning med fugtigt klæde over i 1 times tid

Samling af fastelavnsboller: 

  1. Pisk henholdsvis vaniljecreme og chokoladecremen til en blød creme
  2. Del dejen i to dele en til vaniljecreme og en til chokolade creme
  3. Rul dejen ud til en stor firkant
  4. Sær dejen i firkanter
  5. Placer et stykke marcipan i midten af firkanten
  6. Fold de fire hjørner ind på midten og pres ned, gentag med resten (denne del skal fyldes med chokoladecreme) (Se på billedet)
  7. Den anden del af dejen placeres jordbærmarmelade hvorefter hjørnerne foldes ind (denne del skal fyldes med vaniljecreme)
  8. Stil alle fastelavnsbollerne til hævning i 1 time

Fyld og afbagning: 

  1. Efter hævning presses midten af fastelavnsbollerne med ned, så der kan blive plads til creme
  2. I den del med jordbærmarmelade fyldes midten med vaniljecreme
  3. I den anden del med maricpan fyldes midten med chokoladecreme
  4. Bag fastelavnsbollerne ved 200 grader i 10 minutter – til gyldne
  5. Afkøl
  6. Lav en glasur af flormelis og vand
  7. Pynt på de afkølede fastelavnsboller med glasur
  8. Server med det samme!

Velbekomme!

 

HEY! 

Hvis du ønsker fastelavnsboller med vaniljecreme indeni, er der en opskrift HER! 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tærter med chokolademousse og karamel