Blondie med drømmekagetopping

Den bedste Raw Brownie – sundere kage alternativ

Raw brownie

I januar måned bliver der altid talt om sundere alternativer, slankekure, livsstilsændringer og ingen sukker. Det sker hver år og hvert år hopper jeg selv med på bølgen. Min blog består selvfølgelig hovedsageligt af kager med sukker, smør og mel, men derfor kan der sagtens komme lidt sundere kage ind også. I skal derfor selvfølgelig have en opskrift på et sundere alternativ, nemlig en Raw brownie – et godt sundere kage alternativ. Raw brownien er lavet uden sukker og gluten. Dadlerne som er den overvejende ingrediens gør Raw brownien så sød og blød at du får lyst til at spise hele portionen. Raw brownien smager så syndig og så er det kun sundere ingredienser og alternativer til sukker og mel. Mon ikke du skal i køkkenet og følge trenden som jeg?

 

Ingredienser til Raw Brownie:

(12-14 Raw brownie stykker)

  • 350 g udstenet dadler (dem der er helt bløde)
  • 50 g kokosolie (koldt)
  • 30 g kokos
  • 40 g hampefrø
  • 3 spsk kakao
  • 50 g pecan nødder
  • 30 g mandler
  • Kokos til drys/pynt

 

Fremgangsmåde til Raw Brownie:

  1. Blend dadler og kokosolie til en blød masse
  2. Tilsæt kokos og hampefrø og blend videre
  3. Tilsæt nu kakao til dadelmassen og blend videre
  4. Tilsæt til sidst nødder og blend til den ønskede konsistens – meget hvis du vil have raw brownien helt blød, lidt hvis du ønsker lidt tekstur i raw brownien
  5. Kom Raw Brownie dejen i en lille bøtte med folie i bunden og op af siderne, pres raw brownie dejen ned og gør den jævn med en dejskraber
  6. Drys med kokos på overfladen af raw brownien og sæt den på køl natten over
  7. Dagen efter når Raw Brownien er kølet ned kan den skæres i ønskede brownie stykker

 

Hvis du godt kan lide sunde alternativer som denne Raw Brownie, skal du prøve disse lækre dadelkugler med smag af gulerodskage eller dadelsnacks med chokolade

 

Og Hey! Følg gerne bloggen oppe i hjørnet på den grønne knap FØLG BLOG – så er du sikker på at du ikke går glip af nogle opskrifter!

Raw-brownie-sundere-kage-alternativ img_7127  img_7129

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blondie med drømmekagetopping