Simpel blondie med hindbær

Overnight oats med bær og nødder

Overnight oats

Overnight oats er det letteste måde at forberede morgenmad på. En kold grød der forbereder sig selv på køl natten over, og blot skal toppes med lækker topping som bær, frugt, nødder eller lign. Jeg er helt vild med overnight oats som indeholder bær. Chiafrøene giver en dejlig cremet konsistens og så er de jo smæk fyldte med gode ting.

Når jeg spiser mine overnight oats hjemme sætter jeg stor pris på at den ser indbydende ud, og jeg serverer den oftest i min Kähler skål, som du iøvrigt kan købe lige HER. Jeg har en svaghed for Kählers nye serie i mørk blå, da jeg synes den passer perfekt i min Royal Copenhagen samling. Opskriften på disse overnight oats er på en person, men du kan altid gange portionen op og have til to dage. MUMS! Prøv opskriften, jeg vil med sikkerhed sige at du blive lige så afhængig af den som mig – både fordi den smager himmelsk, men også fordi den er nem at tage med på farten. Nu til opskriften 🙂

Ingredienser til overnight oats med bær og nødder:

(1 person)

Overnight oats:

  • 1 dl grovvalsede havregryn
  • 1,5 spsk chiafrø
  • 1 knivspids vaniljepulver
  • 2 dl mælk
  • 1 lille håndfuld frosne hindbær (andre bær kan også bruges)

Topping:

  • Friske bær
  • Nødder (jeg bruger pecannødder, som har en karamelagtig smag)
  • Kokosflager
  • Kanel

Fremgangsmåde til overnight oats:

  1. Miks havregryn, mælk, chiafrø og hindbær i en skål
  2. Stil skålen på køl natten over og kig først til den om morgenen når du skal spise
  3. Om morgenen rører du let rundt i grøden og topper den med din topping – vupti, så har du din færdige overnight oats, klar til at spise eller tage med på farten

Velbekomme!

img_7837 img_7840

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Simpel blondie med hindbær